Hermesvej 3, 9530 Støvring +45 9837 1611 info@sts-tag.dk

Hos os er en aftale en aftale

Lidt om STS Støvring A/S

Historien fra starten…

Erling Jensen havde i 17 år oparbejdet erfaring i tagdækning som ansat hos Icopal. I maj måned 1979 – besluttede han så – som 37-årig – at få foden under eget bord. Der var ikke langt fra tanke til handling.. De første opgaver var i hus og etableringen på Hobrovej 22 i Støvring var en realitet.

Allerede året efter – i juli måned 1980 – stod firmaets nybyggede ejendom klar på Hagensvej. 5 nye montørbiler var købt hjem.. Joh – der var pres på virksomheden, som nu talte 16 medarbejdere. Pressen fulgte da osse Erlings aktiviteter med positiv interesse. Ordrer på 2-cifrede millionbeløb var i hus allerede i det første år med opgaver på Randers Centralsygehus, Herning Kraftvarmeværk, Tirstrup Lufthavn og Wenbo Slagterierne i Sæby…

Gennem årene, der fulgte, voksede medarbejderstaben og samtidig blev behovet for mere plads påkrævet. Det nye hovedsæde voksede frem på Hermesvej i 1987 – og det er herfra, at de grøn-hvide STS biler idag kører ud.

I 2006 valgte Erling stille og roligt at trække sig tilbage fra den daglige drift. Idag ledes virksomheden af Erlings søn og svigersøn – Rene Jensen og Per Pedersen – og i årene frem til Erlings død i 2012, kiggede han næsten dagligt forbi kontoret til en kop kaffe og en snak om hvordan det stod til.

Kvalitet på alle planer…

Hos STS er vi stolte af vores arbejdsplads. Vi vil gerne yde den største indsats for at sikre det bedste resultat.
Uden en god medarbejderstab kunne vi aldrig have skabt den virksomhed vi har i dag.
Udover de personlige kvaliteter hos medarbejderne har vi fokus på, at medarbejderne er yderst fagligt dygtige i forhold til det arbejde, de har ansvaret for.
Kompetencen hos vore tagdækkere sikrer at kvaliteten altid er i top ved arbejdets udførelse. Det samme gælder medarbejderne i administrationen. Projektstyring fra opstart til aflevering er vigtigt både for kunden og for os.

Kvalitet er for os den pakkeløsning som medfører, at STS ved afleveringsforretningen oplever en glad og tilfreds kunde.

Kontaktpersoner

Hurtigt link til oversigt over medarbejdere

Kontaktpersoner